Sommeren venter lige rundt om hjørnet og det samme gør denne sommers kunstværker på ”Plænen”. Som bekendt arbejder vi i Kunstforeningen Tinghøj
- på at opsætte kunst på ”Plænen”,
- med såvel skiftende udstillinger som med muligheden for at anskaffe kunstværker til permanent opstilling.
- med muligheden for at præsentere kunst andre steder end på ”Plænen” – f.eks. i Tinghøj Forsamlingshus.
Fælles for vore initiativer er, at de ikke er gratis. Vi søger midler via fonde og Varde Kommune – dog med stærkt begrænset held.
Nu har vi fået mulighed for at købe vores første kunstværk til permanent opstilling – nemlig Bjørn Thomsens ”to i en” til en pris af kr. 4.000,-. I den forbindelse har vi oprettet Kunstforeningen Tinghøjs støtteforening ”Kunst i Tinghøj”.
Vi søger derfor støttemedlemmer og/eller donationer,
således at du/I gør det muligt for os, at have en løbende finansiering af udgifter til opsætning af kunst og eventuel køb af enkelte kunstværker.
Du/I har mulighed for:
- husstandsmedlemskab af støtteforeningen kr. 100 årligt
medlemskab virksomheder/organisationer kr. 250,- årligt
Ønsker du/I medlemskab – send da en mail til am-nilausen@mail.dk eller indsæt beløbet på konto 7700-1479260 - (husk at anføre navn og adresse i ”meddelelse til modtager”)
- ønsker du/I ikke medlemskab af støtteforeningen, er du/I meget velkommen til at yde en enkeltstående donation til f.eks. et udvalgt kunstværk. Alle bidrag er velkomne uanset beløbsstørrelse. Donationer kan også indsættes på konto 7700-1479260 og de kan gives anonymt.
- at holde dig orienteret om Kunstforeningen Tinghøjs arbejde via facebooksiden ”Kunst på plænen – Tinghøj” og du får tilsendt en speciel invitation til særlige arrangementer. Der vil årligt blive udarbejdet regnskab m.v.
Hilsen Thomas Baltzer, Anne Merete Nilausen, Mona Henningsen og Lisbeth Alford