Søndag den 7. februar blev der afholdt fastelavn i Tinghøj Forsamlingshus. Børn i alle aldre samt deres forældre og/eller besteforældre forsøgte ivrigt at slå katten af tønden og vinde de fine præmier, der var som belønning. Kattekonger og dronninger i 3 alderskategorier, samt bedste og næst-bedste udklædning for drenge og piger, blev belønnet.
Arrangementet var godt besøgt med over 100 deltagere totalt. Efterfølgende blev der serveret fastelavnsboller og saftevand samt kaffe og the.
Vi takker for den fine opbakning til arrangementet og håber at vi ses næste år!
Der er oprettet et galleri, som kan ses her.
Med venlig hilsen
Mejls-Orten-Tinghøj Borgerforening