Spring til indhold

Nyt fra Støtteforeningen for Mejls-Orten-Tinghøj Friskole, Naturbørnehave og Vuggestue

Torsdag den 28. april havde vi generalforsamling i aulaen på Friskolen, hvor Nina Wolff, Kenneth Wulff, Steen Schjællerup samt Pia Øhlenschlæger var på genvalg—alle blev valgt ind igen.

Vi fik valgt Søren Spangsberg Jørgensen ind som suppleant i stedet for Michael Knudsen, som gik ud af bestyrelsen af efter mange års trofast tjeneste 🙂 Vi takker Michael for hans store indsats og altid gode humør! Søren bor sammen med Rikke i Tinghøj, og har Adam i naturbørnehaven og Eskild i vuggestuen.

Til vores første møde efter generalforsamlingen konstituerede vi os på følgende vis:

  • Jens Hansen, formand
  • Steen Schjællerup, næstformand
  • Peter Lorentzen, kasserer
  • Nina Wolff, sekretær
  • Kenneth Wulff, menigt medlem
  • Pia Øhlenschlæger, 1. suppleant
  • Søren Spangsbjerg Jørgensen, 2. suppleant

 

Vores suppleanter deltager i alle møder og lægger en stor indsats i bestyrelsen, og det er vi meget taknemmelige for.

Arbejdsdagen står for døren lørdag den 4. maj, hvor vi som altid har masser af projekter i samråd med skolens pedeller Arne og Svend Erik. Det bliver en hyggelig og produktiv dag med mange forældre i sving.

Til gymnastikopvisningen i marts stod vi i bestyrelsen igen for salget af mad og drikkevarer i folkekøkkenet. Det er en hyggelig dag, hvor vi sælger kage, som frivillige forældre har bagt, sportsboller, som vi smører på dagen samt pølsehorn og drikkevarer. Med hjælp fra et par tidligere forældre på skolen og nogle dygtige børn, fik vi bemandet alle tjanser i køkkenet, og vi endte på et flot overskud på næsten 10.000 kroner! Rigtigt flot for en relativt nem opgave…

Vores liste over tidligere forældre på skolen, der gerne stadig vil give en hånd fra tid til anden vokser, og det er vi glade for, for det er guld værd! Kunne du også tænke dig at stå på listen med navn og nummer, så send en besked eller ring til Nina på 22 94 88 26 🙂 Det er helt uforpligtende. Vi sender en sms ud en gang i mellem med en konkret opgave, og har man lyst til at hjælpe, melder man bare tilbage 🙂 Der kunne også stå bedsteforældre og tidligere (voksne) elever på listen…

Del på Facebook

Marts 2024

Præsentation af MOT

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Vejret fra DMI