Kategoriarkiv: Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave

Efterårs nyhedsbrev fra friskolens bestyrelse

Kære alle,
Hermed et kort efterårs nyhedsbrev fra friskolens bestyrelse hvor vi vil fortælle om nogle af de ting vi arbejder med for tiden.

Indvielse af vuggestuen
Den 2. september blev vuggestuen formelt indviet under pomp og pragt. Det er fantastisk at projektet har fået ben at gå på og der skal lyde en stor tak til alle de frivillige der har været involveret i de mange opgaver det har krævet at få etableret vuggestuen. Efterspørgslen på pladserne er allerede stor og til januar 2019 er alle 10 normerede pladser fyldt. Der er ligeledes stor interesse for fremtidige pladser, endda blandt vordende forældre.
Infomøde om overbygningen
Den 20. september afholdtes der infomøde om overbygningen med forældre fra 5. – 8. klasse. Udover indlæg fra en forælder til tidligere elever i overbygningen, var der også lejlighed til at drøfte idéer og udveksle erfaringer blandt forældrene i f. m. samtaler ved de enkelte borde. Skolebestyrelsen har efterfølgende besluttet at nedsætte et underudvalg der skal se på vision og idégrundlag for overbygningen, og, som kan fremlægges på et nyt og opfølgende møde før jul, denne gang i regi af klasserne.
Traffiksikring af P-pladsen
Efter ønske fra både personale og forældre, er bestyrelsen i gang med at søge om fondsmidler til traffiksikring af P-pladsen med permanente fartbump. Vi forventer svar på vores ansøgning før jul. Nedenstående er et udklip fra vores ansøgning og skitserer vores idéer.
Opdatering af skolens hjemmeside
Skolen hjemmeside er ikke nødvendigvis optimal i sin nuværende form. Hvis nogle forældre ellermedlemmer af skolekredsen måtte have interesse og flair for hjemmeside opbygning, vil skolen meget gerne tage imod en frivillig indsats mhp. justering og optimering af siden. Hvis det har interesse kan skoleleder Lis Staunstrup kontaktes.
Med ovenstående få ord vil skolebestyrelsen ønske jer alle et dejligt efterår.

Pbv. Troels Frederiksen

Busrute 487 Varde – Kærup – Janderup – Orten – Tinghøj – Varde, ikke vil køre efter juni 2018.

 

Det bør vi i MOT området gøre indsigelse imod. MOT Borgerforening har henvendt sig til kommunen og forhørt sig hvad de har tænkt sig. Vi afventer pt. svar fra dem. Jo flere der henvender sig til kommunen og stiller spørgsmål, jo bedre.

Information vedrørende oprettelse af vuggestue

Det er en glædelig nyhed, at Varde Kommune har godkendt Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave til at etablere og drive privat daginstitution for 0-3 årige børn iht. Dagtilbudslovens §19 stk. 5.
Vuggestuen bliver en integreret del af naturbørnehaven med deraf fælles forældrebestyrelse for børnehaven og vuggestuen.
Helle Skov bliver afdelingsleder for 0-6 års inst. Naturbørnehaven og vuggestuen.

Vuggestuen vil have fokus på udeliv og inddrage naturoplevelser og udeaktiviteter i et passende omfang i forhold til det enkelte barns alder og udviklingstrin.
Vuggestuen får 10 fuldtids pladser.
Forældrebetaling: 3800 kr/mdr. x 11 måneder årligt
Åbningstid mandag til fredag: kl 6.15- 17 – dog lukkes der kl. 16 fredag.
Vuggestuen vil blive placeret i et separat hus (Nr. 47) med egne udendørsarealer og faciliteter.
Der skal ansættes 2 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogmedhjælper. En ung-arbejder som praktisk medhjælp (praktiseres allerede i SFO og børnehave).

Læs resten