Kategoriarkiv: Familie & Fritid

Afholdt naturvandring i Mejls lørdag den 6. oktober

For 2 ½ år siden blev der dannet en gruppe, som nu består af 13 medlemmer og kaldes Historie og Naturgruppen Mejls, Lunderup, Frisvad og Blaksmark. Formålet er at bevare og udbrede kendskabet til området, som er et kulturhistorisk område, som har haft bosættelser i mindst 3000 år, hvilket de mange gravhøje ( alene 25 høje i området Mejls og Frisvad) vidner om. Vi har kontakt til Varde kommune/Varde Museum og Varde Bys lokalhistoriske arkiv og har planer om at få infotavler ved nogle af gravhøjene og gerne også borde og bænke.

Læs resten

Familie og Fritid indbyder til jubilæumsfest

Familie og Fritid fylder 75 år. Det vil vi gerne fejre. Familie og Fritid indbyder derfor til jubilæumsfest d. 22. september 2018 Kl. 18.30 i Tinghøj Forsamlingshus.

Festen er for alle voksne uanset medlemskab. Der serveres en 3 retters menu tilberedt af Vigsø’s Madcirckus. Drikkevarer kan købes til ”høkerpriser”. Efter middagen serveres kaffe.

I løbet af aftenen vil der være underholdning fra 7-kantens underholdningsgruppe.

Pris: 3 retters menu, kaffe, underholdning:

  • Medlemmer 250 kr.
  • Ikke medlemmer 350 Kr.

Såfremt du melder dig ind i Familie og Fritid senest  ved tilmelding vil prisen være medlemspris – dog tillagt kontingent.

Bindende tilmelding senest 1. september 2018.

Se mere på www.familiefritid.dk

 

Foredrag med Christian Bøving

Læge Christian Bøving fortæller om sit arbejde som krigslæge i Afghanistan og Kosovo, hvordan han, med livet som indsats, har levet på kanten i udsatte områder.

Christian Bøving har desuden været Dronningens kongelige livlæge på kongeskibet og orlogskaptajn i Søværnet og praktiserer nu almen medicin sammen med storesøster Charlotte i Varde.

Sted: Tinghøj Forsamlingshus  –  Dato: onsdag d. 8. marts 2017 kl. 20.00

Foredraget sker i forlængelse af Familie og Fritids generalforsamling, men er åbent for alle interesserede.

Foredraget – incl. kaffe –  er gratis for medlemmer af Familie og Fritid.

Pris for ikke-medlemmer 100 kr. incl. kaffe.

Såfremt du melder dig i Familie og Fritid senest d. 8. marts 2017 er foredraget og kaffe gratis.